torsdag den 31. oktober 2013

Så er det snart november ;o)

Så er det i morgen det går løs med "sy til din baby" :o) For lidt tid siden lavede jeg en køredragt til brug i autostolen eller barnevognen, og i morgen skal i få lov til at se resultatet ;o) Ellers har jeg følgende på programmet...

Til min store baby (på 14 måneder):
  • Bukser
  • Tørklæde savlesmække
  • Sengehimmel og sengerand (som trænger til at blive fornyet)
  • Betræk til voksipose, samt lave en "ekstra" dyne ud af et gammelt uldtæppe
  • Ny pusletaske

Til min store pige:
  • Toilettaske med navn
  • Forklæde
  • Nederdele
  • Kjole (til at have på under en uldkjole, som hun synes kræser)
  • Forhæng til hendes halv-høje-seng
  • Julekjole
Jeg ved absolut ikke hvor meget af det jeg når, og det er også meget sandsynligt at der bliver lavet lidt ting, som er resultatet af en spontan handling... Nogen gange må man gerne være impulsiv ;o) Så hvad jeg ikke når i november, når jeg nok på et andet tidspunkt... Listen med projekter er dog ved at være lang, så jeg håber på en masse ledige timer, som kan bruges på at være kreativ!

søndag den 13. oktober 2013

At gøre noget man egentlig ikke må - og slippe godt fra det ;o)

Jeg har vasket ulddynen til drengens voksipose! Det står på "vaskeanvisningen" at det må man ikke, og der er sikkert nogen voksi elskende forældre der ville skælde mig ud, men dem om det ;o) Jeg slap godt fra det, og dynen er kun blevet mere lækker... Hvis det da er muligt ;o) Det er dog ikke det samme som at jeg vil anbefale at folk vasker ulddyner, der egentlig ikke må vaskes!

Det skal lige siges at voksi'en er købt brugt, til den nette sum af 200 kr. Så jeg kunne godt leve med det, hvis den endte med at måtte "lade livet" pga. vask!

Men jeg vil dog gerne fortælle hvad jeg gjorde, i tilfælde af at der er andre der vil gøre forsøget - på eget ansvar selvfølgelig!

Jeg vaskede den på uldprogram, med et vaskemiddel beregnet til uld og fin vask. Jeg brugte dog kun en tredje del af den anbefalede mængde. Efter vask lage jeg den hen over et tørrestativ, så den kunne ligge flat, mens den tørrede. Jeg var inde og ryste den godt grundigt flere gange, for så at sige at agere tørretumbler. Man anbefales normalt at tørre dyner i tørretumbleren sammen med tennisbolde eller ligende... Jeg turde dog ikke køre ulddynen igennem tørretumbleren, så derfor var jeg inde for at "ryste" fyldet løst, så det ikke lægger sig i "klumper" og derfor ikke giver den varme som det skal.

Så nu er planen med voski'en, at den skal have nyt hjemmelavet betræk, samt en "ekstra" ulddyne til de særlig kolde dage - voksi'en er nemlig en Vestlands ulddyne med minimum woolfilling... Ekstra dynen er i form af en gammel uldplaid, som ikke længere er i brug, men som er for god til "bare" at blive smidt ud! Den skal klippes til og sådan, men det skal der nok komme mere om senere, ligesom der nok også kommer en opdatering på betrækket ;o)

torsdag den 10. oktober 2013

Efterår = hyldebærsaft

I tirsdags var vi ude hos min svigerfar, som har en mindre landejendom. De bruger aldrig selv deres hyldebær, så jeg blev den heldige vinder af to store gryder fuldt med hyldebær :o) Jeg har aldrig selv kogt hyldebær saft, men jeg synes egentlig resultatet blev godt. Det kan dog diskuteres, om jeg har de rigtige redskaber, til at gøre det helt perfekt... Jeg er så nået til den konklusion, at så er der lidt mere til ønskesedlen, og får jeg det ikke i gave, så køber jeg det selv en dag hvor jeg lige falder over et godt tilbud ;o) Lige knap 6 liter saft kom der ud af det, og jeg glæder mig til, at jeg i aften skal hygge mig med en kop varm hyldebærsaft, efter ungerne er puttet ;o)



Billedet er ikke for godt, men det er også taget i en hurtig vending, og i sidste øjeblik inden de kom på komfuret ;o)

torsdag den 3. oktober 2013

Hvilken farve?

Jeg har købt denne kjole på tilbud. Den er i 100% bomuld, og jeg synes godt om modellen - og knap så godt om farven... Hvid er ikke lige det jeg går mest i - så havde tænkt at den skulle farves... Men hvilken farve? Det kan jeg ikke helt blive enig med mig selv om - så jeg tænkte at der måske var nogen, her i blog-land, der havde en god ide :o)

Smid mig en kommentar, jeg er åben over for forslag ;o)