onsdag den 13. februar 2013

Det var så den fastelavnsfest...

Nu er fastelavnsfesten overstået... Og der er blevet tid til at sidde lidt ved computeren.

Askepot kjolen nåede at blive færdig, og jeg skal da lige love for at den lille dame blev glad. Det er virkelig noget der varmer, og giver lyst til at lave endnu flere prinsessekjoler til prinsessen. Hun har stort set haft kjolen på uafbrudt siden hun fik den fredag morgen...

Den er lavet efter et mønster fra Stof2000. Jeg var dog ikke tilfreds med udformningen af skørtet, så det endte jeg med at lave om - det blev til en halv-sol i stedet... Og så har jeg ved hjælpe fra et ærme fra et Minikrea mønster lavet et pufærme, for der var ikke ærmemønster med til mønsteret.

Selve kjolen er lavet i partysatin, organza og tyl, med skjult lynlås i ryggen i stedet for mønsterets forslag - flexbånd. Der er syet pipingbånd på de "rå" organza kanter, for at lave lidt finish... Jeg må indrømme at jeg nok ikke lige bliver fan af at sy i organza, men synes egentlig at resultatet blev ret godt...


Jeg valgte dog at springe over fastelavensdragten over til den lille, han kan blive klædt ud næste år :o)